MGP 2013 og en kedelig afslutning på en god aften

I julegave fik Mille en billet til MGP 2013. Så der var dømt tøsetur. Vi skulle mod Herning med mine to veninder og hver deres datter. Pigerne er jævnaldrende, da vi mødte hinanden i mødregruppen i sin tid.

Min veninde hentede Mille og jeg lidt i fem, min anden veninde og hendes datter kørte selv. Så gik det stille og roligt mod Herning. I silkeborg spiste vi på McDonalds, ligesom mange andre der var på vej til MGP. Vel ankommet i god tid, fandt vi vores pladser og fik provianteret lidt. Og så gik det løs, med lys, lyd og fed stemning. Først blev der optaget lidt til en film som snart udkommer og herefter åbnede deltagerne showet med at synge introsangen til MGP 2013.

Pigerne havde deres favoritter og mødrene havde deres, men der blev stemt og vinderen blev mødrenes favorit. Det faldt bestemt ikke i tøsernes smag og mundvigende hang noget. Men vi havde haft en super fed aften og tøserne havde stornydt det og fået en kæmpe en på opleveren. Det var virkelig en godt oplevelse.

Vi begyndte så småt at gå ud til bilerne og sludrede lidt og tog så afsked, min veninde der var kørt selv, skulle skrabe is af ruderne, det skulle vi ikke, så vi vendte næsen hjemad. Der gik ikke ret mange minutter før Mille snorksov på bagsædet. Vi kørte på motorvejen og havde ikke kørt ret langt da bilen foran bremser hårdt op og vi bremser også og når at holde stille og min veninder rækker ud for at sætte katastrofeblink på, men hun når ikke at trykke, før der lyder et ordentligt brag, fordi bilen bagved ikke bremsede og kørte direkte ind i os, så vi blev skubbet op i bilen foran. Det lød helt vildt og jeg nåede at tænke mange ting

Alt blev stille og tror vi alle var “væk” et øjeblik, min veninde råber ring 112, min telefon er fløjet væk og mine briller kan jeg ikke finde, jeg er helt rundt på gulvet og pigerne råber “av av mit hoved”, jeg flår selen af og vender mig om på knæene for at se om de bløder og får spurgt om de er okay? De græder og bliver ved med at sige at de har ondt i nakker og hoved. Siger at de skal ud nu, i tilfælde af at vi blev påkørt igen. Mille var på vej ud af hendes dør, men når at skrige stop, du skal ud hos Emma skat. Da jeg kommer ud, kommer min anden veninde løbende, hun er kørt forbi os i nødsporet, da det går op for hende at det er os der er i midten af harmonikasammenstødet. Vi får pigerne ind i midten af autoværnet, så vi ikke blev påkørt, da vi ikke kunne komme om på den anden side af nødsporet, fordi de andre bilister bliver ved med at køre der. Vi får givet pigerne refleksveste på og finder tæpper som kan holde dem varme. Min venindes datter er rystet  men tager det så fint, hvorimod Mille der jo sov, er i chok, hun ryster og ryster og er helt ved siden af sig selv og slet ikke til at få til at falde til ro. Efter ca. 15-20 minutter kan jeg se de blå blink og da går det virkelig op for mig, det føltes som en evighed. Åhhhh nej, det er galt det her, kunne slet ikke holde ud at vi havde pigerne med, var så skide bange for om der var sket noget med dem. Min veninde bliver dårlig, hun er svimmel og har ondt i nakke og hoved, hvorimod jeg også så småt begynder at få ondt, i bækken, iskias nerve og nakke. Vi bliver vurderet af lægen, som meget bestemt siger at vi skal stå stille, da der er styr på situationen, bliver vi ført over i ambulancerne, heldigvis får vi lov til at få pigerne med i ambulancerne, sidden musse stille. Vi kommer ind på skadestuen og bliver kigget på, efter kort tid, bliver vi alle fire frikendt og får lov at gå ud og vente i et venteværelse, hvor vi bliver afhørt at politimanden som også var ude ved ulykken.

Herefter snakker vi og pigerne ligger og sludrer på tæpper vi har fået udleveret. 01.30, ankommer vores mænd og min mands kammerat for at hente os og vi kører stille og roligt hjemad. Det var en ufattelig dårlig afslutning på en skøn skøn aften. Vi har efterfølgende mødtes en del og snakket det hele igennem flere gange. Vi blev anbefalet at tale en masse om det, især med pigerne. Vi var mørbankede den næste uges tid og vi var helt sikre på at vi var sluppet rigtigt heldigt, hvilket vi nok også er, men her snart tre uger senere, står det klart at vi ikke slap uden skader, min veninde har fået piskesmæld og har nerver i klemme i nakken, hvilke konsekvenser det får, er der endnu ikke nogen der ved, hun er deltidssygemeldt og jeg burde nok have været det. Mit bækken var blevet skævt, nakkehvivlerne var drejede, midt på ryggen er der også problemer, iskiasnerven havde fået en ordentlig omgang.  Pigernes blev vi tjekket hos kiropraktoren, de havde dog begge problemer i nakke og bækken og lidt midt på ryggen, de er heldigvis sluppet billigt, men havde brug for behandlinger begge og er ikke færdigbehandlede. Min veninde og jeg har stadig smerter hver dag og må får stadig smertestillende medicin for at komme igennem dagen. Men alt i alt, slap vi heldigt fra uheldet og heldigvis slap vores tøser med de letteste skader, så det bekræftede os bare i at gode autostole er et must.

Det skal siges at beskrivelsen er den måde jeg oplevede det hele på, der er sikkert detaljer som jeg har opfattet anderledes end de virkelig var, men vi var omtumlede og helt rundt på gulvet. Men umiddelbart er det min opfattelse af ulykken, men der dukker hele ting nye ting op som jeg ikke har kunne huske.

Boxen i Herning

1: Jacob og Szhirley byder velkommen til MGP 2013
2: Mille er helt klar til en spændende aften
3: Alle mgp deltagerne danser og synger dette års MGP-sang

1: Artbreakers
2: Silmania
3: Kristian

1: Barbara Moleko
2: Mille
3: Årets vinder at MGP 2013 – Kristian

Pigerne er faldet til ro og får slappet lidt af inden vi bliver hentet